Chillswim.com træningtips

1. Rigtige vintersvømmere rundt om i verden svømmer i almindeligt svømmetøj, en silikone badehætte og dykkerbriller. Ingen våddragt, da modsiger konceptet og effekten af at føle det kolde vand på din krop, selvom mange tyr til at træne i neoprensokker og -handsker for klare kulden bedre.

2. De fleste stopper med at svømme udendørs omkring oktober, men en vintersvømmer bliver ved hele året rundt og nøjes med at reducere svømmedistancen og tiden i vandet hen over de koldeste måneder. Din krop vil fortsætte med at tilpasse sig de ekstreme forhold som temperaturen falder. Et god råd er at føre logbog, så du kan holde styr på, hvornår du svømmer, i hvor lang tid, hvordan du havde det og hvordan din recovery var.

3. Find et sikkert sted at svømme og ideelt set et sted, hvor du kan parkere i nærheden eller kan tilgå et omklædningsrum eller afdækket område til at klæde om. Du bør også sikre dig, at du har nem adgang til vandet og ikke mindst til at komme op igen hurtigt.

4. Sørg for at have selskab af andre, når du tager en dukkert, så du er sikker under og efter svømmeturen, og hold dig inden for din dybde på dit første vinterdyp. Der skal være folk omkring dig, når du kommer op af vandet for at hjælpe dig med din recovery og evt. give dig noget varmt at drikke. Vintersvømmere passer på hinanden. Solidariteten er lige så vigtig en komponent i sporten som selve svømningen.

5. Svøm sikkert. Svømmere skal let kunne ses af både i åbent vand, så undgå i det mindste at svømme i travle områder for både, jetski og færger. Det er også en svømmers ansvar at gøre sig så synlig som muligt. Brug derfor altid en farverig badehætte, overvej at købe en farvet tow-float (kan fås på www.swimsecure.co.uk), og i mørke eller tågede forhold, kan du sætte svømmelygter eller lys sticks fast på dykkerbrillerne eller badetøjet. Du vil også gerne sørge for, at du let kan ses af redningsfolk på vandet eller inde på land.

6. Der er ingen genveje til akklimatisering til det kolde vand! Det handler om at gå i vandet regelmæssigt. Daglige dyp, selv i en meget kort periode, forbereder kroppen på at håndtere kuldechocket og kroppens genopvarmning bedre. Forhast dig ikke med at blive en ""ice mile""-helt. Bliv først en god vintersvømmer og gå til vintersvømning regelmæssigt, så du får forståelse for, hvordan din krop håndterer forskellige vandtemperaturer. Når vandet er under 10 grader, vil det føles meget koldt at komme i, men når vandet kommer under 5 grader, gør selv 1 grads temperaturfald en kæmpe forskel. Også vind og lufttemperaturen gør en forskel, og nogle dage vil du bare føle dig bedre tilpas end andre. Kun ved at bruge tid i det kolde vand kan du lære dine grænser at kende. Pres ikke dig selv for meget og for hurtigt, og husk at NYDE DET!

7. Et termometer er ikke en nødvendighed, men det kan være nyttigt at vide, hvordan din krop klarer de forskellige temperaturer. Nogle vintersvømmere kan godt lide at vide temperaturen, før de går i vandet, mens andre foretrækker at komme i gang med det samme og finde ud af det bagefter. Hold styr på hvor længe du svømmer i de forskellige temperaturen over året, så lærer du hurtigt dine grænser at kende og finder ud af, hvor meget du skal svømme hver gang.

8. Prøv ikke at være en helt i koldt vand, kend dine begrænsninger og kom op af vandet, så snart du føler at din krop bevæger sig langsommere, eller hvis dine hænder begynder at blive stive. Prøv kun et par minutter første gang. Træk vejret stille og roligt. Hold hovedet over vand indtil du er komfortabel med at tage ansigtet ned i kulden. Hvis du begynder at føle dig varm i det kolde vand, befinder du dig i den første fase af den farlige hypotermi, så kom straks op af vandet (se definition via linket nedenfor).

9. Tag en hue på og hop straks i tøjet, når du forlader vandet. Din kropstemperatur vil fortsætte med at falde i et par minutter efter du kommer op, så vent ikke med at pakke dig ind! Hav alle dine ting klar inden du går i vandet og sæt dem i den rigtige rækkefølge, som du vil iføre dig dem. Når du kommer op af vandet, skal dit eneste fokus være at komme ud af det våde udstyr og i dit tøre tøj i en fart. Der er masser af tid til at snakke med de andre bagefter, når du har fået noget varmt at drikke. Opvarm ikke kroppen pludseligt med et varmt bad, gradvis varme med tøj i lag og noget varmt at drikke er meget mere sikker og effektiv.

10. Hypotermi kan være dødelig, pas på dig selv!

Telefon

Kommer senere

Adresse

København
Danmark