Om os
Copenhagen Seals er Københavns første vintersvømmeklub.
Når det er sagt, har vi kun officielt eksisteret siden 2018, men man skal jo starte et sted. Med inspiration fra den fremragende Maroubra Seals vintersvømmeklub i Australien stræber vi efter ikke kun at fremme den unikke sport, men også en følelse af samvær og afbræk fra den travle dagligdag. Vi baserer klubben på værdierne integration, lidenskab og medfølelse, og det er vores mål at være en positiv bidragyder til folks liv. Vi har en lang rejse forude for at nå vores store ambitioner, men du har fundet os, og det er en god start.
I øjeblikket er vi en lille klub med kun en håndfuld medlemmer, der er lidenskabelige for vintersvømning og svømning generelt. De fleste af os har fuldtidsjobs eller studerer, og vi har ikke obligatoriske træningstider i klubben. Vi er i gang med at søge anerkendelse som en forening ved Københavns Kommune og søger optagelse i DGI, DIF samt Dansk Svømmeunion. For tiden samles vi regelmæssigt for at træne sammen og/eller diskutere klubbenes fremtid. Hvor involveret du vil være, er helt op til dig.
Hvis du vil lære mere om sporten vintersvømning, er du velkommen til at browse rundt på hjemmesiden. Hvis du har ydeligere spørgsmål om sporten eller klubben, er du velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at høre fra dig!
Formelle oplysninger
Da vi har ambitioner om at blive mere end en gruppe mennesker der mødes til en svømmetur i ny og næ, har vi besluttet en række vedtægter på vores første generalforsamling i 2018. Du kan finde dem via nedenstående link. Nogle af vedtægterne kan virke lidt mere formelle end hvad der forekommer nødvendigt på nuværende tidspunkt her i opstartsfasen, men disse har til hensigt at understøtte vores store mål fremadrettet som en officiel forening.